Archives for admin

Portrætbogen får din organisation til at fremstå interessant og værdifuld

Mange virksomheder og organisationer gør sig overvejelser om at fortælle den gode historie, der brander og synliggør deres ydelser og berettigelse i en bog. Det er helt forståeligt, for bogen er et langtidsholdbart medie med et solidt og vedvarende liv.

Bogen kan være et gedigent varemærke og være relevant i forskellige sammenhænge, ikke blot ved jubilæer og andre milepæle, men også som et input eller statement.

Overvejelserne før bogen

Hvis du gør dig overvejelser om at få din historie fortalt i en bog, skal du allerførst gøre dig tanker om, hvem du vil fortælle historien til.

Du skal dernæst skitsere højdepunkterne i arbejdsoverskrifter. Hvad er vigtige delelementer, og hvorfor er de vigtige?

Økonomien er også et væsentligt parameter. Hvor meget må bogen koste? Hvor stort skal oplaget være? Skal bogen sælges eller foræres bort som gave? Få opstillet et budget med indhentede priser på tryk, layout, fotos, redigering, tekster m.v.

Tiden er ligeledes en vigtig faktor. Hvornår skal bogen udkomme? Er der en naturlig anledning, eller skal der skabes en anledning og en event omkring bogens udgivelse?

Bogen er en fantastisk rejse

Igennem en årrække har jeg bistået virksomheder og organisationer med at fortælle deres historie i bøger, og det er en fantastisk rejse hver gang.

Jeg tager grundlæggende fat og interviewer opdraggiveren, for at komme helt ind under huden på personerne og organisationen, og for at lære dem godt at kende, før jeg går i gang. Jeg vil være godt forberedt til at skabe overblikket og detaljerne og få dem til at smelte sammen til den gode historie.

Det har givet mange stunder med mennesker og deres beretninger, adskillige timer med protokoller og søgning i billedmateriale, mange besøg på museer og i arkiver, for til sidst at stykke den spændende fortælling sammen.

Du kan få en idé om, hvordan jeg kan hjælpe dig eller en, du kender, med at skrive og producere en bog, ved at læse om nogle af bøgerne fra min pen og mit forlag.

Læs fx beskrivelsen af ”Nakskov Krøniken” om Nakskov fra den ene kommunalreform til den næste.

Læs også om ”Brugsen i landsbyen” om den lille brugsforening, der bandt byen sammen i 100 år og fortsat gør det.

Kontakt mig på 22 50 01 32 eller på mail

Konkurrenterne kan inspirere dig til at blive unik

Få gode tips til at skille dig ud fra dine konkurrenter på nettet. Du kan læse om, hvordan du får potentielle kunder til at huske netop din hjemmeside som helt unik. Det lykkedes for 2talk telecom, som i dag skiller sig ud på nettet fra de øvrige udbydere af telefoni til erhverv.

Skrevet af Ulla Nygaard, indehaver af Ulla Nygaard Kommunikation

Konkurrenternes hjemmesider er guld værd. Brug nogle timer på at besøge dem, og du vil blive meget overrasket over al den viden du får forærende. Du vil se, hvad dine konkurrenter gør godt, og hvad du synes, du selv bør holde dig langt væk fra. Det er et simpelt fif, som kan give dig en masse inspiration, når du selv skal have ny hjemmeside. Og det er helt gratis.

Inspiration henter du på nettet og i en brainstorm

For nylig havde jeg en fantastisk oplevelse sammen med en af mine kunder, som skulle have en ny hjemmeside. Vi gik på nettet sammen for at se, hvordan de øvrige udbydere af IP-telefoni og mobiltelefoni til erhverv præsenterede sig.

Først kedede vi os. Det var simpelthen gabende trist at se det ene telefonapparat efter det andet dukke frem på hjemmesider. De var svære at adskille fra hinanden. Det var gråt i gråt og ufatteligt ens.

Så holdt vi pause. Efter bare fire-fem hjemmesider måtte en kop kaffe skylle det forudsigelige ned. Hvordan kan man ellers illustrere telefoni, spurgte vi hinanden? Svaret lå lige for: Personer – det er jo levende mennesker, der kommunikerer via telefonen.

Nu tog vi os sammen. Vi surfede videre og håbede at finde konkurrenter, der præsenterer telefoni som middel til kommunikation. Når det lykkedes i enkelte tilfælde, blev vi alligevel skuffede. Autentisk brug af fotos og grafik kom vi ikke i nærheden af.

Til sidst var vi tilfredse. For det kunne ikke være svært for os at gøre det bedre – skille os ud – være autentisk og ægte. Spørgsmålet var bare lige: Hvordan?

Du skal spise og sove og spise og sove og spise

Ting tager tid. Vores søgen efter det unikke og autentiske blev en proces. Den fortsatte længe efter strategisnak og udformning af indhold til den nye hjemmeside. Undervejs talte vi om genrer inden for foto, og inden for grafik og illustration, og vi kom rundt om de film vi har set, om fotografer, vi kender osv. osv.

Men ønskerne var ikke på plads, da vi sad over for illustrator Christina Fromberg til mødet om hjemmesidens design. Lidt fumlende kræsede vi om begrebet mennesker, mens Christina tog notater på sin egen måde – ikke med ord, men med illustrationer.

SÅ var den der. Christinas streg var lige netop det, som 2talk telecom fik smag for. Talende mennesker, kommunikerende mennesker, og så i en unik streg. Små ikoner supplerer tegningerne, og er med til at give overblik og indsigt i et teknisk område som IP-telefoni og mobilløsninger til erhverv jo er.

Se resultatet af processen, der førte til den nye hjemmeside for 2talk telecom. 

Pointen er, at du skal skille dig ud fra dine konkurrenter. Det gør du blandt andet ved at betragte konkurrenterne og undersøge, hvad de gør godt og hvad de gør skidt. Du får masser ideer ved at gå på nettet og tjekke konkurrenter, du får inspiration til at brainstorme og arbejde videre med ideer. Nogle gange er det tilfældet, der kommer dig til undsætning. Andre gange vil din systematiske gennemgang af konkurrenterne give indlysende svar.

Men tag ikke fejl: Processen kræver din tilstedeværelse og din indsats. Gør arbejdet sammen med nogen, så du får sparring og ny energi undervejs.

Dette indlæg er skrevet af kommunikationsrådgiver og journalist Ulla Nygaard, der hjælper virksomheder og organisationer med indhold til hjemmesider.

Kontakt på mail

Sådan får Blumensaadt Business Office kunder via Google

Blumensaadt Business Office, som er en af mine kunder, leverer ekstern telefonomstilling for virksomheder og har brug for professionelle online tekster, der gør virksomheden synlig i Googles søgeresultater.
– Jeg benytter online tekster i min markedsføring på sociale medier, i nyhedsbreve og selvfølgelig på min hjemmeside, så jeg bliver fundet på Google, siger indehaver Lars Blumensaadt. 

Indlæg om online tekster, af journalist og kommunikationsrådgiver Ulla Nygaard

Igennem 2015 har jeg i Ulla Nygaard Kommunikation leveret online tekster til Blumensaadt Business Office, og vores samarbejdet har haft en positiv effekt på Lars Blumensaadts forretning. Han har simpelthen fået flere kunder i butikken.

– Jeg har brug for tekster, som er optimeret til Google, så min virksomhed bliver fundet, når potentielle kunder søger efter ekstern telefonpasning, fortæller han.

Det er lykkedes. Lars Blumensaadt kan se, at hjemmesiden blumensaadt.org i dag er placeret højere end tidligere i Googles søgeresultater, når interesserede søger på de ord, som virksomheden ønsker at blive fundet på.

– Desuden kan jeg se, at flere og flere linker til min hjemmeside fra Google, og at trafikken konverterer til kunder. Det er det, jeg oplever, at de professionelle onlinetekster gør for mig, siger Lars Blumensaadt.

Lars har valgt en ekstern partner til online tekster fordi…
– Jeg benytter en ekstern partner til at udforme online tekster med eksempelvis kundecases, fordi jeg mener, at kundecases skal fremstå ærligt. Jeg sætter pris på ærlig kommunikation, siger Lars Blumensaadt.

Han fremhæver en helt særligt forpligtelse over for kunderne, fordi Blumensaadt Business Office fremstår som repræsentant for sine kunder og bliver opfattet som en del af kundens virksomhed.

– Derfor skal vi vise både nuværende kunder og kommende kunder, at man kan have tillid til os. Vi har valgt at få beskrevet vores unikke ydelser gennem kundecases, så vi kan vise den professionelle og personlige service, min virksomhed leverer, siger Lars Blumensaadt. Han glæder sig samtidig over den tillidserklæring, han får fra sine kunder, når de gerne stiller op til en case.

Online tekster er ikke metervare, men helt unikke tekster, som skal beskrive det særlige, som man vil kendes på og findes på. Ud over de nødvendige, tilpassede og vigtige søgeord kan teksterne eksempelvis også understøtte virksomhedens værdier. Hos Blumensaadt Business Office vil man gerne identificeres med værdier som tillid, troværdighed og seriøsitet.

– Mit behov er desuden, at teksterne er skrevet i et sprog, som jeg kan identificere mig med, og at de er sprogligt og grammatisk korrekte. De skal jo publiceres, siger Lars Blumensaadt.

Online tekster og hjemmeside gør ikke hele arbejdet
Selvom Blumensaadt Business Office benytter mig som professionel partner i sin online kommunikation, medvirker Lars Blumensaadt også selv aktivt for at øge synligheden på Google.

Når jeg eksempelvis har beskrevet en kundecase for ham, følger Lars selv op. Han opdaterer sin hjemmeside, og deler det nye indlæg på sociale medier som Facebook, Google + og LinkedIn.

Desuden udsender Blumensaadt Business Office online nyhedsbreve og slutter dermed en cirkel i online kommunikationen. Links via nyhedsbreve og deling via sociale medier betyder endnu flere links til hjemmesiden, og det medfører en endnu højere rangering på Google. Det er lykkedes for Blumensaadt Business Office at skabe en positiv spiral ved hjælp af professionelle online tekster, og det kan også lykkes for dig, der vil være mere synlig i Googles søgeresultater.

Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du vil have hjælp til din online kommunikation. Send en mail til Ulla Nygaard Kommunikation.

Smart webstrategi understøtter din forretning

Udvikling af en webstrategi er ikke kun et spørgsmål om, hvordan man tilfredsstiller brugerne. Webstrategien skal i lige så høj grad understøtte din forretning, altså formålet med din virksomhed eller organisation.

Indlæg af kommunikationsrådgiver Ulla Nygaard, indehaver af Ulla Nygaard Kommunikation

Hvad nytter det, at beskrivelsen af det smukke Nordsjælland med langstrakte, hvide strande er det mest besøgte indhold på fagforbundets hjemmeside? Beskrivelsen og udlejning af sommerhuse er biprodukter til ”forretningen” fagforbund, som primært sælger medlemskaber og varetager løn-og arbejdsforhold, overenskomster og kompetenceudvikling.

Fagforbundet bør i stedet fremhæve sine kerneydelser på hjemmesiden og lade andre om alt det andet – herunder beskrivelser det skønne Nordsjælland. Det er turistbureauerne meget bedre til, og fagforbundet kan linke hertil fra sin hjemmeside.

Fokus på det væsentlige giver større tydelighed. Det betyder, at formålene bliver mere synlige og klare for de, der besøger hjemmesiden. Less is more. Men det modsatte er desværre ofte tilfældet i dag. Mange hjemmesider knopskyder og forgrener sig af lutter iver for at informere mere. Der er en fare for, at hjemmesiden mister fokus på kerneydelserne. Det kan en smart webstrategi rette op på.

SMART bør i denne forbindelse stå med versaler, fordi SMART også står for opstilling af mål, der er Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske og Tidsafgrænsede. Mere om det senere.

Grundlaget for det nye web er strategien

Du kender måske det, at I skal have ny hjemmeside, og I går og tumler med at finde en webudvikler. Dem findes der rigtig mange dygtige eksemplarer af på det danske marked. Men det er ikke sikkert, at de dygtige udviklere samtidig har fokus på at jeres forretning, historie, kerneydelser og strategi.

Webudviklerne behøver et godt udgangspunkt, nemlig webstrategien. Det er ligesom bygherren, der har brug for den rigtige byggegrund, en god arkitekttegning og de tekniske undersøgelser, regeltjek m.m, før der støbes og bygges op til det nye hus.

Forundersøgelsen er fundamentet for det nye web

Jeres nuværende hjemmeside bør være genstand for en forundersøgelse, der som minimum består af en analyse af trafikken. Analysen giver svar på, hvor mange der besøger hjemmesiden og hvilke indholdssider de foretrækker.

Trafikanalysen kan være et wake-up-call, for det kan vise sig, at det besøgte indhold på jeres hjemmeside slet ikke svarer til jeres forventninger. En analyse af trafikken vil give jer svar.

Hvem besøger hjemmesiden? Medlemmer, kunder, konkurrenter, potentielle kunder, jobsøgende, studerende eller helt andre? Det spørgsmål bør I stille jer selv, og for at få svaret, bør I gennemføre en spørgeskemaundersøgelse på hjemmesiden.

Spørgeskemaundersøgelsen kan samtidig give jer viden om brugernes tilfredshed. Finder de det, de søger? Hvor tilfredse er de med indholdet? Med navigationen? Med muligheden for interaktion, digital selvbetjening m.m.? Interviews med brugere om deres forventninger, tilfredshed, skuffelser m.m. kan give jer værdifuld input til den nye hjemmeside.

Forretningens vision og mission i centrum for webstrategien

Hvad er jeres forretning eller organisation sat i verden for? Find forretningsstrategien frem og hav den med i overvejelserne om, hvad den nye hjemmeside skal indholde.

Uanset om hjemmesiden tilhører en produktionsvirksomhed, et hospital, en pensionskasse, en hundepension eller noget helt femte, skal den understøtte forretningen, jeres mission og vision. Definer jeres kerneopgaver, eller find dem frem af startegien, og lad dem udgøre kerneindholdet, altså det, som hjemmesiden først og fremmest skal præsentere.

Kerneindholdet for hundepensionen eksempelvis er udlejning af hotelværelser til hunde. Det kan sagtens være, at ejeren også gerne vil give ”lidt mere” til sine kunder og giver gode råd om at afhjælpe tynd mave hos menneskets bedste ven. Men her risikerer den ekstra service at fjerne fokus fra det væsentlige for forretningen, og det er heller ikke sikkert, at hundepensionen er eksperten på dette felt. Derfor bør ejer og webmaster holde fokus på kerneindhold og overlade maveproblemer til eksperterne fx ved at linke til dyrlægens hjemmeside. Links vil nemlig også opfattes som at få “lidt mere”.

Vær knivskarp på indholdet på hjemmeside og jeres øvrige kanaler

Kerneindholdet – det, som understøtter formålet med jeres virksomhed eller organisation – er det indhold, som skal have afgørende fokus. Hvordan skal det præsenteres? Hvad skal brugerne have mulighed for at gøre: bestille, købe, tilmelde sig osv.?

Med kerneindhold og interaktionen på plads, og med analyse, spørgeskemaundersøgelse og brugerinterviews, er I ved at være klædt på til at udforme kravspecifikationen til jeres nye web. Men kig lige hos konkurrenterne også. Hvad har de af spændende ting på deres web?

Brug også tid på at inddrage jeres øvrige kanaler som kundebreve, Facebookside, online nyhedsbreve, logo m.m., så I kan få det hele til at spille sammen.

Jo bedre forberedelse, desto højere kvalitet i jeres kravspecifikation til webudvikleren. Det kan blive en dyr affære at vente med at få de gode ideer til sitet ER udviklet – så risikerer I, at programmør og designer skal starte forfra.

Med en ny strategi kan I sætte mål efter SMART

Mål for online kommunikationen er vigtige for virksomheder og organisationer. Målene efter SMART-princippet hjælper jer til at finde ud af, om det I gør, nu også hjælper jer til at opfylde det, I gerne vil.

  • S for specifikke mål. Vær konkrete, når I opstiller mål.
  • M for målbare. Stil målbare mål. Fx: Primære kunder skal udgøre en større andel af brugerne på hjemmesiden, fra 24% i år til 40% næste år. (Den årlige spørgeskemaundersøgelse er med til at give svaret)
  • A for accepterede. Jeres mål skal være accepterede af organisationen, ikke mindst ledelsen.
  • R for realistiske. Det skal være realistisk, at I kan opnå målene.
  • T for tidsbegrænset. Sæt mål for en afgrænset periode og få et tjekpunkt for, om målene bliver opfyldt.

SMART-modellen er enkel og operativ. Den hjælper jer til at opnå resultater i jeres webstrategi. Brug den også som evalueringsværktøj.

Dette indlæg er skrevet af Ulla Nygaard, indehaver af Ulla Nygaard Kommunikation.
Kontakt mig, hvis I har brug for hjælp til jeres nye webstrategi

Google favoriserer mobilvenlige websider

I 2015 ændrede Google sine algoritmer, så mobilvenlige hjemmesider blev favoriseret. Det betyder, at indholdet kommer højere op i Googles søgeresultater, hvis din hjemmeside er responsiv. Omvendt vil dit indhold være sværere at finde via Google, hvis du fastholder din gamle hjemmeside, hvor indholdet ikke former sig efter den enhed, det læses på.

Indlæg fra Ulla Nygaard Kommunikation, august 2015

Indhold på responsive hjemmesider ses lige godt på mobiltelefon, tablet og computer, og det har Google besluttet at rangere højere i søgeresultaterne. Derfor bør du overveje at skifte til responsivt web.

Derfor bør du skifte til et responsivt design

Placeringen i søgeresultater på Google kan være afgørende for din forretning og hele formålet med din hjemmeside. Derfor er det ikke uvæsentligt, om din webside er responsiv og læsevenlig for brugere af mobiltelefoner, eller ej. Oplevelsen kender du sikkert selv fra søgninger på mobilen. Det er super lækkert, når indholdet tilpasser sig, og det gør indholdet på et responsivt site.

Google skrev i sin meddelelse fra 26. februar 2015, at ændringerne vil få betydning for alle mobile søgninger verden over og på alle sprog. Det får signifikant betydning for Googles søgeresultater, hedder det i meddelelsen, en ”significant impact in our search results”.

En god anledning til at rense ud og forny dig

Du kan med fordel benytte dette skifte i søgealgoritmerne hos Google til at rykke.

Hvis din hjemmeside er en ældre model og har rigeligt med knopskydninger, vil den under alle omstændigheder have godt af et serviceeftersyn med kritisk gennemgang er hver eneste side.

Du kan få klarhed med Google Analytics over hvilke sider, der er relevante for dine brugere. Tøv ikke med at slette sider, som ikke bliver besøgt. Hvis du opdager, at ingen eller kun få søger efter indhold, som er vigtigt for din virksomhed, bør du overveje at præsentere indholdet på en anden måde. Du kan eksempelvis benytte online nyhedsbrevet til at få mere relevant trafik til din hjemmeside.

Online nyhedsbrevet er et fantastisk redskab.

Den rigtige forberedelse af dit nye, repsonsive web

Analysen af besøgene på dine nuværende hjemmeside er den rigtige start på processen mod dit nye, responsive web. En oprydning i indholdet betyder måske, at du kasserer halvdelen af dine sider eller mere, og det kan være en fordel.

Prioriter det indhold, der er vigtigt for din hjemmeside, og vær bevidst om, hvordan indholdet understøtter formålet med din forretning eller organisation. Når du er kommet her til, er vejen banet for at finde en ny struktur for indholdet.

Designet til din nye, responsive hjemmeside skal først i spil, når du har styr på indhold og struktur. På den måde kan du få skabt et web-design, der understøtter dit vigtige indhold. Tøv ikke med at se på konkurrenternes hjemmesider, og bliv inspireret eller advaret.

Du kan få hjælp til web-processen hos Ulla Nygaard Kommunikation.

Start med at sende mig en mail.